Bliv frivillig på Kidstarter CAMP19!

En uges frivilligt arbejde med børn med særlige forudsætninger! 

Frivilligt arbejde STYRKER DINE KOMPETENCER, giver dig ET NYT NETVÆRK, VÆRDI TIL CV’ET og ikke mindst INDSIGT og VIDEN!

På Kidstarter sommercamp får du erfaring og værdifuld viden om børn med særlige forudsætninger, i form af arbejdet med pædagogik, metoder og coachende samtaler. Du får et nyt netværk blandt passionerede og dygtige mennesker samt mulighed for personlig udvikling. Sidst men ikke mindst garanterer vi, at du får masser af gode oplevelser!

Vi kan tilbyde dig:

En uges sommerferie med gratis kost og logi og en masse gode udfordringer i arbejdet med børn med særlige forudsætninger – og det er virkelig spændende!

Forudgående intens workshop på 2 dage med vægt på metodisk didaktik, pædagogik, coachende samtaler og meget andet.

Vi har brug for dig:

MENTOR

Som mentor bliver man den hovedansvarlige for 2-4 børn. Du tager ansvaret for, at børnene har det godt. Du sørger for, at de kommer i seng om aftenen, vækker dem om morgenen, så de når op til aktiviteterne og morgenmaden. I løbet af dagen er du også den, som barnet kan komme til og spørge om hjælp eller bare hyggesnakke med over en kop te.

Som mentor bliver du uddannet i weekenden op til sommercampen – vi starter lørdag den 29. juni og kører frem til slut søndag. Herefter kender alle i teamet deres opgaver i løbet af ugen og har et stort fokus på at modtage børnene på en god og tryg måde dagen efter – mandag! 

Som mentor er kost og logi gratis, og du får en fantastisk oplevelse af, at give børnene et frirum, nye oplevelser, nye venner, og en masse værktøjer, de kan tage med sig hjem.

STØTTENDE FORÆLDER

Det kan være overvældende for mange børn at komme afsted en hel uge uden sine forældre. Som støttende forælder kan du være der for dit barn, hvis han/hun har brug for, at du er i nærheden. Som støttende forælder bliver det kedeligt, hvis du slet ikke er med, derfor vil du skulle bidrage lidt til forskellige praktiske opgaver. Derudover får du  kost og logi i en hel uge til bare 1500 kr.

HJÆLPELÆRER

Som hjælpelærer vil du primært være tilknyttet ét undervisningsspor. Du skal have lidt viden om området og kunne støtte underviseren i løbet af ugen som assistent. Derudover vil du skulle hjælpe med forskellige praktiske opgaver. Du skal deltage i uddannelsen, der ligger i weekenden op til sommercampen. Du får kost og logi hele ugen gratis.

Du kan være:

Psykolog, lærer, studerende eller en forælder, der gerne vil lære mere om disse børn. Men først og fremmest skal du bare være dig, og så længe du brænder for at hjælpe børnene til en masse gode oplevelser, så er du velkommen til at sende os en ansøgning!

Skriv til os:

Send os en mail, hvor du beskriver følgende:

– Hvilken slags frivillig vil du gerne være?
– Hvad er din baggrund og erfaring?
– Hvad er din motivation for at være frivillig?
– Navn, adresse, telefonnummer og email.

Skriv til os på kontakt@kidstarter.dk og du hører fra os snarest!