I Kidstarter har vi brugt en del tid på at gøre forskellige fonde opmærksomme på, at børn med særlige forudsætninger bliver glemt af resten af samfundet, og at disse børn har brug for noget mere og noget andet, end det de får i folkeskolen. Derfor laver vi sommercamps!

Brødrene Hartmann og Østifterne har valgt at støtte Kidstarters sommercamp for at sikre, at den kan blive til noget! Og af selvsamme årsag er prisen på campen blevet sat ned til 1900 kr. Derudover har familer mulighed for at søge om tilskud til campen, hvis behovet er der, men økonomien ikke rækker til det.

Vi håber så mange som muligt får glæde af Kidstarters CAMP18 – vi glæder os i hvert fald!